BØRNEHUSETS ABC 

Aflevering og afhentning – Når barnet afleveres og hentes i Børnehuset er det vigtigt, at der bliver sagt goddag og farvel til en voksen. Hvis andre end mor og far henter, bedes i give personalet besked når i afleverer barnet.
 
Betaling – Forældrebetalinger for børn mellem 0 og 3 år er 3650,00 og for børn mellem 3 og 6 år er den; 2800,00. Dette er inkl. ble- og madordning.
 
Cykler – Børnene må gerne medbringe deres egen cykel og tilhørende cykelhjelm.
 
Dagligdagen:           
6.00 – 8.00    Morgenmad i vuggestuen
9.30               Formiddagsmad
9.30               Samling, tur, aktiviteter
11.30 ca.     Frokost
12.30 ca.     Middagslur og Stilletid
14.30             Eftermiddagsmad
17.00             Børnehuset lukker
 
Efternavn eller bare navn - Det er vigtigt, at der er navn i jeres barns tøj og sko.  
 
Ferie – Holder dit barn ferie eller fri, bedes i give besked til personalet. Husk dit barn har ligeså meget krav på ferie og fridage som dig!
 

Glemte ting og sager - I garderoberne er der en glemmekasse. Her kan I finde de glemte ting, samt tøj der ikke er navn i. Det tøj som ikke finder en ejermand, bruger vi i Børnehuset som skifte/lånetøj.  

 
Handsker og halstørklæder - Af hensyn til barnets sikkerhed, ser vi helst ikke snorrer i barnets påklædning.
 
Indmeldelse og udmeldelse – Kontakt personalet for en blanket.
 
Jul, Påske, Fastelavn... - I Børnehuset fejrer vi højtiderne.
 
Kostpolitik - I Børnehuset er der kostpolitik, hvilket indebærer en nulsukker tolerance.
 
Legetøj – Børnene må gerne medbringe legetøj, men på eget ansvar.
 
Madordning – Alle i Børnehuset får en sund og varieret kost. Der laves dagligt varm mad til frokost, dette kan enten foregå i køkkenet eller på bålet. Børnene deltager så vidt muligt til madlavningen.
                                           
Natur – Motion og frisk luft er sundt, derfor tilbringer vi det meste af vores tid udenfor.
 
Opslagstavlerne - Kig på opslagstavlerne dagligt. Der kan stå forskellige informationer, blandt andet angående ferie og sygdomme osv.
 
Påklædning – Da vi befinder os mest ude, er det vigtigt jeres barns påklædning er rigtig. Husk, der findes ikke dårligt vejr, men kun dårlig påklædning.
 
Q - "Q er et bogstav i alfabet, man bruger det sjældent, men her kan du se det" - Halfdan Rasmussen 
 
Rygning - Hele Børnehuset inkl. legeplads er røgfrit. Dette gælder også ved sommerfester eller lignende arrangementer.  
 
Sygdom – Hvis jeres barn er syg, bedes i ringe så tidligt som muligt. Barnet skal have en feberfri eller almindelig hverdag hjemme.
 
Tur – At tage på tur, er en vigtig del af vores hverdag. Det kan være i vores minibus, gåture eller cykelture.
 
Uv-faktor – I sommerhalvåret er det vigtigt, at jeres barn har solcreme på hjemmefra.
 
Venteliste – Da Børnehuset Næsdal er et privat børnehus, har vi vores egen venteliste. Så hvis I ønsker at optage en plads, så kontakt Heidi.
 
Web – Vores vigtigste informationskilde er vores forældreintra.
 
Yderligere – Ved yderligere information og spørgsmål kan i kontakte Heidi.
 
Zzz: - Søvn er lige så vigtigt som sund mad og motion. Derfor er der rigeligt med sove muligheder. Der er barnevogne og krybber, som står i det tempereret krybberum, mens de større børn sover indenfor på madrasser. I Børnehuset sover børnene til de vågner.
 
Ælle, bælle mig fortælle.. – Sang, musik, rim og remser fylder meget i hverdagen.
 
Økonomisk friplads – Det er muligt at søge økonomisk friplads og søskendetilskud, derudover har vi søskendegaranti.
 
Åbningstider – Børnehuset har åbent alle dage fra 6.00 – 17.00. Der er lukket på helligdage.